Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Swansea kæmper for at få Abraham klar til weekenden

Af Pelle Rigtrup
23.11.2017 Kl. 14:50
Det er meget tvivlsomt, om Tammy Abraham kommer i aktion, når Swansea i weekenden møder Bournemouth.

Tammy Abraham blev i sidste weekend båret fra banen, da Swansea tabte med 0-2 til Burnley, men manager Paul Clement slog hurtigt fast, at den engelske angriber højst sandsynligt ville blive klar til næste spillerunde. 

Nu er der dog nye toner hos Clement, der erkender, at Abraham er meget tvivlsom til lørdagens opgør mod Bournemouth: 

– Tammy har ikke trænet med endnu, og vi må se, hvordan han reagerer på den behandling, han fik i dag, og om han er klar til at træne i morgen, siger Clement til klubbens officielle hjemmeside. 

– Han er meget tvivlsom. Der er 50 % chance for, at han spiller. 

Den engelske manager glæder sig dog over, at Wilfried Bony er klar til at starte inde, hvis Abraham ikke når at blive fit: 

– Jeg ville naturligvis foretrække at råde over Tammy, da han har scoret mange mål i denne sæson. 

– Men vi har Bony tilbage, og han er klar til at starte inde. Det er netop derfor, du har to angribere i din trup. 

Swansea har fået en skidt sæsonstart, og efter 12 spillerunder ligger holdet under nedrykningsstregen med otte point. 

Annonce