Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svært at finde ord: Liverpool-talent tager følelsesladet afsked med klubben

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.05.2019 Kl. 15:16
Bobby Adekanye har på de sociale medier sagt farvel og tak for tiden til Liverpool, inden han drager til Lazio.

Det har længe ligget i kortene, at Bobby Adekanye ikke ville forlænge sin kontrakt med Liverpool,  og nu bekræfter den 20-årige winger sin afsked med klubben på de sociale medier.

Han nåede aldrig at tage skridtet op til førsteholdet,  men skifter ifølge Liverpool Echo på en fri transfer til Lazio,  hvem har har skrevet under på en fireårig aftale med.

–  For fire år siden, da jeg ankom til Liverpool fra Barcelona, var jeg et barn.  Nu forlader jeg klubben som en mand, og med mig tager jeg en familie, som jeg vil have med mig for evigt, skriver Adekanye på sin Twitter-profil.

– Det er ikke nemt at finde de rigtige ord til at sige tak til hele Liverpool Football Club og alt dét, klubben har givet mig gennem årene.  Jeg ved ikke, hvordan eller hvornår vi ses igen, men jeg er sikker på, at vi mødes igen en dag.

–  Stå sammen med mig den 1. juni. Jeg vil være blandt dem, der forsøger at hjælpe klubben med at vinde Champions League-finalen.

Annonce