Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Superliga-profil vil gerne prøve sig af i Premier League igen

Af Morten Bruun Jørgensen
19.11.2018 Kl. 12:15
Jores Okore lægger ikke skjul på, at han meget gerne vil vende tilbage til Premier League engang i fremtiden.

Fra 2013 til 2016 var Jores Okore på kontrakt i Aston Villa, og i den periode nåede den danske forsvarsspiller at optræde 38 gange i Premier League.

En alvorlig knæskade forhindrede ham i at spille endnu flere kampe, men han har ikke opgivet at spille sin sidste kamp i den bedste engelske række.

I et interview med B.T. lægger han ikke skjul på, at han går med en drøm om igen at spille i England, og her vil han foretrække at kæmpe om spilletiden for en klub i Premier League.

– Min kontrakt med AaB udløber i sommeren 2020. Hvad der herefter kommer til at ske, må tiden vise. Jeg er åbent for alt. Men det kunne være sjovt at spille i Premier League igen. Den engelske liga anser jeg som verdens bedste. Drømmescenariet vil helt klart være England igen. Jeg føler, at jeg har lidt unfinished business, der skal udføres derovre. Det hænger sammen med, at der på Aston Villa-holdet dengang jeg spillede i klubben desværre var en del ustabilitet, fortæller han.

Siden sidste sommer har Jores Okore spillet for AaB, hvor han har fået gang i karrieren igen efter et mislykket ophold i FC København. Med sine 26 år har han også stadig en alder, hvor det bestemt kan lade sig gøre, hvis han rammer et højt niveau over længere tid.

Annonce