Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Supercomputer har talt: Så afgjort er mesterskabet og top fire-striden nu

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.02.2021 Kl. 07:41
Vi har kigget på statistiksiden FiveThirtyEight, hvis algoritme vurderer, at Manchester City er snublende tæt på mesterskabet allerede.

Man skal ikke være et geni for at kunne se, at Manchester City efter weekendens storsejr over de forsvarende mestre fra Liverpool er store favoritter til at vinde titlen denne sæson.

De er nu 10 points foran The Reds med en kamp i hånden, og de er fem points foran bysbørnene fra Manchester United på andenpladsen, selvom de har spillet en kamp færre end The Red Devils.

Statistikhjemmesiden FiveThirtyEights algoritme har da også regnet sig frem til, at The Cityzens virkeligt skal glide i svinget, hvis ikke holdet skal nå hele vejen i mål med mesterskabet.

Lige nu cruiser topholdet mod en førsteplads med forventede 88 points og en måldifference på +55. Der er mere end 99 procent chance for, at de kvalificerer sig til næste års Champions League-turnering, og der er 95 procent chance for, at de bliver kåret til engelske mestre til maj.

Til sammenligning er der lige nu tre procent chance for, at Manchester United når at overhale dem og snuppe førstepladsen, mens Liverpools procentvise chance er på sølle én procent. Derfor er det måske mere spændende at se på, hvem der "best of the rest" –  eller står til at kvalificere sig til næste års Champions League.

Manchester United har lige nu 84 procent chance for at ende i Mestrenes Turnering, Liverpool 76 procent og Chelsea 48 procent. Leicester er det bedste bud på et hold, som kan fravriste The Blues en plads i Champions League, mens Tottenham og Arsenal har forsvindende lille chance for at skaffe sig adgang til det fineste selskab – med henholdsvis 13 procent og 3 procent chance for at kvalificere sig.

 

Annonce