AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:05:2020 08:37
Storudsalg i Southampton: Klubben sætter Højbjerg og seks andre stjerner til salg

Southampton er hårdt spændt for økonomisk og kan blive tvunget til at sælge adskillige af klubbens profiler, medmindre en del af klubben bliver opkøbt.


Pierre-Emile Højbjerg og adskillige andre Saints-stjerner bliver sat til salg, medmindre den sydengelske klub finder en køber, som er villig til at overtage 80 procent af klubben.

Det erfarer Daily Star.

Premier League-klubben bløder penge på grund af den finansielle nedsmeltning, som coronakrisen har på fodboldindustrien, og klubbens kinesiske ejer, Gao Jisheng, skulle være desperat efter at finde en køber til sin andel af klubben.

Er det ikke muligt før transfervinduet, bliver The Saints angiveligt nødt til at sælge en stor andel af sine profiler til salg for forhåbentligt at kunne generere op mod £100 millioner, der kan bruges til at kontrollere klubbens løbske gæld.

Ender det med at blive løsningen, bliver spillere som Danny Ings, Pierre-Emile Højbjerg, Nathan Redmond og James Ward-Prowse sat til salg. Ligeledes gør mindst én af klubbens nuværende målmænd, Angus Gunn, Alex MacCarthy eller Fraser Forster.

Den polske midterforsvarer Jan Bednarek samt klubbens marokkanske playmaker Sofiane Boufal ventes også at tiltrække seriøst interesse fra rivaliserende Premier League-klubber.

Southamptons anden dansker, Jannik Vestergaard, bliver ikke nævnt ved navn af Daily Star, men den danske forsvarer var angiveligt af interesse for blandt andre Leicester i januartransfervinduet.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED