Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stortalents agent afviser: Har ikke hørt noget fra Arsenal

Af Pelle Rigtrup
15.08.2020 Kl. 09:54
Joelson Fernandes' agent afviser, at en aftale med Arsenal er lige på trapperne.

Flere medier har de seneste uger skrevet om Arsenals interesse for Sportings Joelson Fernandes, og meldingerne har endda gået på, at The Gunners allerede har forhandlet om stortalentet. 

De rygter bliver dog prompte afvist af Fernandes' agent, Kia Joorabchian: 

– Der er en masse spillere, der bliver rygtet til Arsenal. I dag læste jeg, at de skulle have afgivet et bud på Joelson Fernandes, men vi har aldrig nogensinde snakket med Arsenal om ham, siger Joorabchian til talkSPORT.

– Jeg har måske set 25 artikler om ham og Arsenal, men det er langt fra sandheden. Jeg har end ikke nævnt hans navn for Arsenal. 

17-årige har blot spillet fire ligakampe for Sportings førstehold. 

Annonce