Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort slag for Pep: Defensiv duo kan misse tre kæmpe opgør

Af Daniel Sichlau
22.09.2021 Kl. 14:47
Pep Guardiola har lidt af en udfordring foran sig inden kritisk uge for Manchester City.

Manchester City gik komfortabelt videre mod Wycombe Wanderers tirsdag aften i Carabao Cup'en efter en 6-1-sejr.

Men selvom Pep Guardiola kunne fryde sig over resultatet, så er der grund til bekymring når det kommer til de større turneringer.

Her kommer City-manageren meget vel til at stå uden både John Stones og Aymeric Laporte. Det beretter Mike McGrath fra Telegraph.

De forsvarende mestre står altså uden særlig meget defensiv ballast til den kommende uge, hvor Chelsea, Paris Saint-Germain og Liverpool venter.

John Stones har døjet med et muskelproblem som nu er vendt tilbage, mens Laporte har problemer ved lysken og låret. 

De to forsvarsspilleres fravær betyder at Nathan Aké og Ruben Dias nu må tage teten i de tre store opgør på bare otte dage.

Problemerne stopper dog ikke der. Også venstrebacken Oleksandr Zinchenko har skadesproblemer. Her er det læggen der driller, hvilket efterlader Pep med Kyle Walker og Joao Cancelo til backerne.

Annonce