Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storspillende Gallagher: Tænker ikke på Chelsea-fremtid

Af Rasmus Leth
15.01.2022 Kl. 15:59
Crystal Palace-spilleren Conor Gallagher tænker i øjeblikket ikke på en fremtid i Chelsea, hvorfra han er udlejet.
Engelske Conor Gallagher blev nok engang en afgørende faktor for Crystal Palace, da de fredag aften fik 1-1 ude mod Brighton. I en kamp hvor udeholdet var presset i bund det meste af kampen, dukkede den 21-årige midtbanespiller op og scorede til 0-1. 
 
Gallagher er udlejet til Crystal Palace fra Chelsea, og efter kampen satte han ord på den mulige fremtid, der ligger hos The Blues. 
 
– Chelsea er et af de bedste hold i verden lige nu. Det er et svært hold at komme ind på, men jeg tænker ikke rigtig på det lige nu.
 
– Jeg elsker min fodbold i Palace i denne sæson, så jeg vil afslutte sæsonen, gøre hvad jeg kan for at hjælpe holdet og se, hvor jeg er, fortalte Gallagher til Sky Sports
 
Gallagher er på nuværende tidspunkt på lejeophold indtil 31. maj i år. Han er Palace-topscorer i Premier League med syv scoringer, hvor han også har assisteret tre gange. 
 
Annonce