Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To storklubber holder øje: Henderson på vej væk fra Liverpool?

Af Jeppe Augustsen
19.07.2021 Kl. 07:11
Jordan Henderson har været i dialog med Liverpool om en ny kontrakt, men der er ingen fremgang i forhandlingerne.

Det er ikke kun nye signings, som Liverpool arbejder på denne sommer. Det er også en stor prioritet for Liverpool at holde på nogle af deres vigtigste spillere ved at lave nye kontrakter.

Alisson og Fabinho meldes tæt på nye kontrakter, men de er langt fra de eneste, som Merseyside-klubben vil forlænge med.

En anden spiller er kaptajnen Jordan Henderson, som har to år tilbage af sin kontrakt, men det er kompliceret, skriver James Pearce og David Ornstein fra The Athletic.

De to journalister erfarer, at der har været forhandlinger med midtbanespilleren over sommeren, men der har ikke været fremgang. 

Ifølge kilder i Liverpool melder The Athletic, at situationen med Jordan Henderson er kompliceret.

– Hvis Liverpool ikke aktivt engagerer sig i de betingelser, der anses som fair for en spiller, som har opnået så meget og givet så meget til klubben, så er et exit mere sandsynligt end en kontraktforlængelse, skriver de to journalister på The Athletic. 

Mediet melder, at PSG og Atletico Madrid er beundrere af Jordan Henderson og følger situationen på sidelinjen. 

Annonce