Storklub bekræfter: I fremskredne forhandlinger med Manchester United
Vicebestyrelsesformand i Galatasaray, Ibrahim Hatipoglu, har bekræftet, at den tyrkiske storklub forhandler med Manchester United om en unavngiven spiller denne sommer.
Hapitoglu talte med den tyrkiske presse søndag, og det er CNN Türk, der har offentliggjort kommentarerne.
Hapitoglu har ikke nævnt den pågældende Manchester United-spiller ved navns nævnelse, men han hævder også, det muligvis ikke er muligt at nå til enighed med De Røde Djævle, der, ifølge hans eget udsagn, kræver for meget.
– Vi er interesseret i en spiller fra Premier League og Manchester United.
– Der er ikke noget mere naturligt end denne høje pris. Der er diskussioner i gang vedrørende hans transfersum.
– For os er den samlede kostpris, herunder transfergebyr og spillerens løn, væsentlige på dette tidspunkt.
– Så snart forhandlingerne med både klub og spillere er færdige, vil prisen være tydelig, lød det fra Hapitoglu.
Galatasaray er ifølge tyrkiske medier interesseret i både Scott McTominay og Aaron Wan Bissaka.
McTominay har kontrakt med klubben fra Old Trafford frem til 2025 med option på yderligere et år, mens Wan-Bissaka har mindre end et år tilbage af sin aftale.
Senere er det kommet frem, at det var McTominay, Hapitoglu talte om.
Manchester United arbejder i øvrigt på at hente tre signings til klubben.