Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Store roser til AC: En af verdens bedste midterforsvarere

Af Redaktionen
13.10.2021 Kl. 13:44
Thomas Frank kalder Andreas Christensen for en af verdens bedste midterforsvarere lige nu.

Han er blevet fast mand for Chelsea, hvor han var med til at vinde Champions League, og han har været en af de bedste danske landsholdsspillere i 2021. Lige nu hyldes Andreas Christensen også fra mange leder og kanter.

Frem mod weekendens kamp mellem Brentford og Chelsea er det Brentfords danske træner, der roser sin landsmand for at have løftet sit niveau.

– AC er jo en af de bedste midtstoppere i verden p.t. Han har altid været enormt intelligent på banen, altså enormt hurtigt opfattende i forhold til alle situationer offensivt og defensivt, siger Thomas Frank til bold.dk.

– Han er enormt teknisk stærk af en midterforsvarer at være både i forhold til at føre bolden frem, pasninger og gode valg. Han er også forudseende og hurtig samtidig med, så det er nærmest den komplette pakke.

Thomas Frank tror samtidig, at Andreas Christensen kan fortsætte med at udvikle på sit spil, så han bliver endnu bedre i fremtiden.

Brentford og Chelsea mødes lørdag klokken 18.30.

Annonce