Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
15:10:2020 13:27
Stor ukendt transferhistorie: Chelsea og Messi var enige om handel til 1,9 milliarder kroner

Den respekterede italienske journalist Gianluca Di Marzio skriver i sin nye bog Grand Hotel Calciomercato, at Lionel Messi havde en aftale om et skifte til Chelsea i 2014.


Lionel Messi var med stor sandsynlighed endt i Manchester City denne sommer, havde superstjernens kontrakt ikke tvunget ham til at blive endnu en sæson på Camp Nou. Men det er bestemt ikke første gang, Messi næsten har taget springet til Premier League.

Det er bare de færreste, der kender til historien om, hvordan Messi næsten skiftede til Chelsea for €250 millioner i 2014. Det kan den velansete og respekterede Sky Italia-journalist Gianluca Di Marzio afsløre i sin nye bog Grand Hotel Calciomercato.

Allerede dengang skulle Messi være gået med tanker om at forlade Camp Nou. Ikke på grund af utilfredshed med ledelsen, som det er i dag, men på grund af en verserende skattesag mod de spanske myndigheder, som endte med at koste Messi €53 millioner.

I stedet drømte han om London, og tanken om at spille for José Mourinho, der netop var vendt tilbage til Chelsea for anden gang. Træner og superstjerne snakkede sammen, kemien var god, og Roman Abramovich var klar til at lave sin klart største investering som Chelsea-ejer.

The Blues var ifølge Gianluca Di Marzio klar til at aktivere Lionel Messis daværende frikøbsklausul, som var på €250 millioner - 1,86 milliarder kroner. Samtidigt skulle Chelsea have været villige til at betale Messi en årsløn på £50 millioner.

I sidste ende braste forhandlingerne takket være Lionel Messis far og agent, Jorge, skriver Di Marzio. FC Barcelona-stjernen havde i høj grad handlet på egen hånd og ført samtaler med Chelsea og José Mourinho uden sin fars indblanding.

Desværre kom José Mourinho af omveje til at lække forhandlingerne til Jorge Messi, og patriarken, som åbenbart besidder mere magt, end man lige skulle tro, fik lynhurtigt Lionel Messi på andre tanker.  Derfor blev transferen aldrig til noget.'

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED