Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
16:09:2020 22:50
STOR SÆSONOPTAKT: Manchester City

Vi varmer op til den nye sæson med en optakt til alle Premier League-klubber, og i denne optakt ser vi nærmere på Manchester City.


Sidste sæson

City skulle i fjord forsvare dét mesterskab, som de akkurat hentede for næsen af Liverpool i 2018/19-sæsonen. Det blev dog ikke til noget.

Det hele startede tilbage i september 2019, hvor Norwich lavede, hvad man på det tidspunkt troede, var årets overraskelse med en 3-2 sejr. Manchester-klubben led dog efterfølgende en række vage pointtab, mens de igen skuffede fælt i Champions League med et kvartfinale-exit til Lyon. Stabiliteten og wow-effekten syntes aftaget, hvilket i sidste ende så dem ende på andenpladsen med 18 point op til Liverpool.

Transferaktivitet

Ind:

Ferran Torres (Valencia)

Nathan Ake (Bournemouth)
 
Pablo Moreno (Juventus)
 
Scott Carson (Derby County, lån)
 
Ud:
 
Leroy Sane (Bayern Munich)
 
Angelino (RB Leipzig, lån)
 
Luke Bolton (Dundee United, lån)
 
Fisayo Dele-Bashiru (Sheffield Wednesday)
 
Ernest Agyiri (Kontraktudløb)
 
Jack Harrison (Leeds, lån)
 
Lukas Nmecha (Anderlecht, lån)
 
David Silva (Real Sociedad, gratis)
 
Gavin Bazunu (Rochdale, lån)
 
Paolo Fernandes (Castellon)
 
Yangel Herrera (Granada, lån)
 
Claudio Bravo (Real Betis, gratis)
 
Yeboah Amankwah (Rochdale, lån)
 
Sæsonens første fem kampe:
 
21. september: Wolves vs Manchester City
 
27. september: Manchester City vs Leicester
 
3. oktober: Leeds vs Manchester City
 
17. oktober: Manchester City vs Arsenal
 
24. oktober: West Ham vs Manchester City
 
Styrker
 
Kvalitet, mål, Pep
 
Omend City skuffede i den forgangende sæson, er det ikke svært at finde styrker at fremhæve. Truppen besidder en utrolig kvalitet på samtlige positioner, hvor de offensive pladser er mest stjernespækkede. Spillermaterialet har niveau til at vinde The Treble hvert år, hvilket netop også er årsagen til, at der er ekstra meget pres på træner Pep Guardiola frem mod det kommende år.
 
Og her kommer vi så til Citys tredje styrke, hvilket lige så godt kunne have været berørt i svaghedskategorien. Det handler om super-træneren Pep Guardiola, som er en uvurderlig skikkelse at have stående ved sidelinjen. Spanieren har vundet alt med Barca og Bayern München, mens han trods alt har fået stabiliseret og styrket City i løbet af sine fire år i klubben. Sidste år var dog langt fra hans bedste som manager, hvilket gør det interessant at se, hvordan han kommer til at klare sig under uvant pres og skepsis. Får Pep og City tur i den, ser de frem mod et fantastisk år.
 
Svagheder
 
Stabilitet, defensiv
 
Vi så en ny side af City i sidste sæson, hvor de virkede til at have mistet al form for stabilitet. Den ene kamp vandt de 8-0 mod Watford, og i den anden kamp tabte de til et bedre Norwich-hold. Det endte med at koste dem stort, mens de også syntes at tage formen med i Champions League. Det er naturligvis altid flere faktorer inde over det, men City har brug for at vise markant mere stabilitet i 2020/21-sæsonen, hvis de vil have et Premier League og et Champions League-trofæ med hjem.
 
Defensiven var et stort problem for City i fjord, og det kan den godt gå hen at blive igen i den kommende sæson - også selvom de har hentet Nathan Aké i Bournemouth. Otamendi og Fernandinho er ikke gode nok midterforsvarerer, mens Stones og Mendy konstant er skadet, hvilket tidligere har set dem fejle, når det virkelig har gjaldt. Der har været en del snak om Alaba, men rygterne har sidenhen aftaget, og det er en skam, for Aké synes umiddelbart ikke at være nok for City.
 
Holdets tre profiler
 
Kevin De Bruyne:
 
13 mål og 20 assists i den forgangende sæson taler sit helt eget sprog. De Bruyne er på sine bedste dage Premier Leagues absolut bedste spiller, og det kræver ikke så lidt endda. Ikke engang spillere som Sterling og Agüero når ham til anklerne, når det virkelig kører, hvorfor han samtidig er holdets allervigtigste profil.
 
Ederson:
 
Vi har hidtil været vant til, at Ederson holder et så tårnhøjt gennemsnitligt niveau, at man nogen gange kan komme til at overse, hvor vigtig han er. Citys forsvar er som før omtalt ikke altid skudsikkert, hvorfor det, på holdets dårlige dage, er usvieligt vigtigt, at den brasilianske keeper holder sit niveau.
 
Raheem Sterling:
 
Sidste sæson var et meget godt billede på, hvor vigtig Sterling er for City-mandskabet. Englænderen startede ud som lyn og torden, gik så derfter helt i stå, hvorefter han pludselig blomstrede op efter genstarten. Skifter man perspektiv til Citys præstationer, så fulgte de slavisk efter Sterlings. Ikke sagt, at Sterling betyder alt for City, men stadig sagt, at han betyder meget.
 
 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED