Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor ransagning: Tottenham-direktør efterforskes for ulovlig transfer

Af Jeppe Augustsen
27.11.2021 Kl. 11:10
Italienske myndigheder har indledt en efterforskning mod den nuværende Tottenham-direktør, Fabio Paratici.

De italienske myndigheder har fortaget flere større ransagninger i Torino og Milano.

Det skriver den italienske avis, Gazzetto dello Sport.

Det skyldes, at myndighederne har indledt en efterforskning mod Andrea Agnelli, Pavel Nedved og tre andre personer fra Juventus samt Fabio Paratici.

Fabio Paratici er den eneste ud af de seks mistænkte, som ikke længere er i Juventus, da han forlod klubben tidligere på året, og i dag er han direktør i Tottenham, hvor han arbejder tæt med Daniel Levy.

Personerne er mistænkt for at have fusket med regnskaber samt en ulovlig transfer, der omhandler byttehandlen mellem Miralem Pjanic og Arthur i 2020.

Interessant er det punkt, da den undersøgende journalist, Romain Molina, forleden afslørede på Twitter, at handlen var ulovlig. 

Myndigheder foretog derfor en ransagning fredag aften for at få fingrene i alle nødvendige dokumenter fra 2018 og frem til 2021. 

Annonce