Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor pointstraf kan ramme danskerklub

Af Morten Jørgensen
09.01.2025 Kl. 14:05

I løbet af få dage kommer der svar på, om der venter en potentiel pointstraf for Leicester. 

Den engelske klub vil ifølge The Telegraph senest tirsdag få besked, om de har brudt de økonomiske regler for anden gang på ti måneder. 

Hvis klubben bliver kendt skyldig i at over overtrådt reglerne, vil de få en pointstraf, lyder det fra mediet. 

FØLG TRANSFERVINDUET LIVE HER

Normalvis må Premier League-klubber over en treårig periode have et underskud på 935 millioner kroner. For Leicester er situationen dog lidt anderledes. 

Fordi klubben tilbragte 2023/24-sæsonen i The Championship er det kun tilladt med et underskud på 739 millioner kroner. 

I de seneste to år har klubben haft store underskud, men klubben tror alligevel, at man kan undgå en pointstraf. 

Salg af Harvey Barnes, Kiernan Dewsbury-Hall og Timothy Castagne har hjulpet klubben. Derudover er dyre spillere som Youri Tielemans, Jonny Evans og Caglar Söyüncü smuttet på frie transfers. 

Alligevel kan Leicester dog blive nødt til at sælge ud af førsteholdstruppen. Her er Mads Hermansen blevet nævnt som det mest oplagte salgsemne. 

Den danske landsholdsspiller er efter sigende på blokken hos Manchester United, som scoutede ham for nylig. 

Læs også: Christian Eriksen skifter klub

I næste uge er vi meget klogere på, om der lander en ny pointstraf i Premier League. I sidste sæson blev både Everton og Nottingham Forest straffet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce