Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor lønforhøjelse: Så meget kommer Amorim til at tjene hos United

Af Emil Plovgaard
30.10.2024 Kl. 16:08

Ruben Amorim kan se frem til en gigantisk lønforhøjelse hos Manchester United.

Efter fyringen af Erik ten Hag mandag formiddag, ser det nu ud til, at United inden længe kan præsentere den 39-årige portugiser som klubbens nye manager.

LÆS OGSÅ: Stor taktisk gennemgang: Sådan spiller Amorim

De Røde Djævle vil efter sigende gerne betale de omtrent 75 millioner kroner, som den 39-årige portugisers frikøbsklausul lyder på.

United frister i øjeblikket en tilværelse som nummer 14 i Premier League efter klubbens værste begyndelse på en sæson nogensinde.

Derfor står den potentielt kommende United-manager overfor noget af en udfordring.

Amorim kommer dog til at få pengepungen godt fyldt op med det nært forestående skifte.

Ifølge journalist Chris Wheeler fra Daily Mail kommer den for en stund fortsat ansatte Sporting-manager til at tjene tre gange så meget som hos Manchester United.

– Medier i Portugal fortæller, at Amorim skriver under på en to og et halvt år lang aftale frem til slutningen af 2026/27-sæsonen, og han vil nærmest tredoble sin løn, da han kan indkassere 59 millioner kroner om året, skriver Wheeler på det sociale medie X.

Selvom der er tale om en personlig lønforhøjelse for Amorim, skal United faktisk af med færre penge end til Ten Hag.

Hollænderen tjente nemlig omtrent 27 millioner kroner mere hvert år.

Efter Sportings 3-1-sejr over CD Nacional tirsdag, brød Amorim tavsheden i forhold til det mulige job hos Manchester United.

– Intet er besluttet endnu … jeg ved ikke, om det er afskedskampen eller ej.

Læs også: Medie: Antony har fået klar besked

– Jeg har ikke mere at sige. Vi analyserer kampen, og alt jeg siger, vil kun skabe mere larm. Der er intet konkret, fortalte Amorim den fremmødte presse tirsdag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce