Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor frustration: Liverpool-kamp kan ikke rykkes

Af Emil Plovgaard
14.02.2025 Kl. 21:45

Aston Villa er frustreret over, at Premier League ikke kan eller vil rykke klubbens kamp mod Liverpool.

Sådan skriver Daily Mirror.

LÆS OGSÅ: 573 millioner: Liverpool klar til afsked med stort flop

Aston Villa skulle egentlig have mødt Liverpool den 15. marts, men en ny dato skulle findes, da Arne Slots mandskab sikrede sig avancement til finalen i Carabao Cuppen, der spilles i samme weekend.

Unai Emerys tropper ville gerne have rykket kampen til et senere tidspunkt på sæsonen, men i stedet bliver den nu spillet den 19. februar.

Det betyder, at Villa skal spille fem kampe fra nu og til månedens afslutning. I denne weekend gælder det oprykkerne fra Ipswich, og kampen mod Liverpool efterfølges af opgør mod Crystal Palace og Chelsea, inden det gælder et opgør i FA Cuppen mod Cardiff den 28. februar.

Det betyder, at Emerys mandskab blot skal i aktion én gang i Premier League i marts, hvor det gælder Brentford på månedens ottende dage. Liverpool skal også kun spille én Premier League-kamp i marts, hvor man er værter for et opgør mod Southampton.

Begge mandskaber spiller Champions League-kampe i marts, og heller ikke her er det lykkedes at overtale UEFA.

Premier Leagues beslutning om ikke at ville lytte til en ændring af datoen er efter sigende noget, som frustrerer Aston Villa, der nu går et hektisk program i møde.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce