Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor fristelse for flere klubber: Bayern lytter til bud på stjernespiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.06.2020 Kl. 11:24
The Telegraph skriver, at David Alaba kan ende med at blive sat på transferlisten denne sommer, hvis ikke han forlænger med Bayern München.

Chelsea, Manchester City og en række andre Premier League-klubber får måske chancen for at signe David Alaba denne sommer, skriver The Telegraph.

Bayern München pønser nemlig på at sælge den 27-årige østriger, hvis ikke han forlænger sin kontrakt før næste sæson.

Alaba nærmer sig kontraktens sidste år, og skal Bayern München nå at tjene en solid skilling på stjerneforsvareren, skal han næsten sælges til sommer.

Det må næsten have fået en transferlampe eller to til at blinke hos en række engelske klubber. Manchester City skulle have overvejet at lade David Alaba indgå i en byttehandel for Leroy Sané, da Pep Guardiola ikke er tilfredse med spillerne, han har til rådighed på positionen.

På Stamford Bridge skulle Frank Lampard også være på udkig efter en ny venstreback. Ben Chilwell bliver fremhævet som førsteprioriteten, men der har været rygter om interesse i Alaba for få måneder siden, og østrigeren vil formentligt være billigere end Leicester-spilleren.

 

Annonce