Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor enighed: Premier League-manager bliver fyret

Af Emil Plovgaard
21.09.2024 Kl. 19:02

I lørdagens tidlige Premier League-kamp mødtes West Ham og Chelsea.

Det var ikke nogen sjov fornøjelse for The Hammers, der blev kørt over med 3-0.

Læs også: Manchester United udpeger toptransfermål for januar

Efter kampen skrev The Guardian-journalist Jacob Steinberg følgende på det sociale medie X.

– Lopetegui er allerede under massivt pres.

– Hver eneste kamp har set West Ham spille uden struktur, plan, energi, dristighed. I dag blev det endegyldigt bevist.

– Det var på tide at rykke sig fra Moyes, men dette? Det er ikke nogen fornyelse. Det er værre end før, skrev Steinberg.

Chelsea vandt kampen på to mål af Nicolas Jackson og et enkelt af Cole Palmer.

Marescas mandskab førte også overlegent statistikkerne fra kampen med en xG på 2,34 mod West Hams 0,87.

Fansene har allerede fået nok, og mange mener, at den tidligere Real Madrid-boss kan blive den første manager, der bliver fyret i denne sæson i Englands bedste række.

Lopetegui blev annonceret som ny manager hos West Ham 23. maj i år.

Her overtog han efter David Moyes, der netop havde modtaget en fyreseddel.

Spanieren har skrevet under på en toårig kontrakt med en option på yderligere 12 måneder.

Ifølge bookmakerne er Lopetegui ikke iblandt favoritterne til at modtage en fyreseddel foreløbigt. Trænere som Sean Dyche og Russell Martin fra henholdsvis Everton og Southampton ligger over West Ham-manageren.

West Ham har kun vundet en enkelt gang ud af de første fem kampe i denne sæson.

Læs også: Ten Hag forklarer Rashford-beslutning

Det efterlader klubben på en foreløbig 14.-plads, men klubben kan blive overgået af flere andre inden rundens afslutning.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce