Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor dommerfejl: Tottenham-stjerne skulle have haft rødt

Af Emil Plovgaard
21.09.2024 Kl. 18:00

Premier League-fans er rasende over VAR, efter at Tottenham-målmand Guglielmo Vicario undgik et rødt kort, da han tog med hænder uden for feltet.

Hændelsen fandt sted i Tottenhams Premier League-opgør mod Brentford lørdag eftermiddag – du kan se episoden øverst.

Læs også: Se de bedste maskot-øjeblikke i Premier League

Tottenham var foran med 2-1, da kaos brød løs.

Vicario forsøgte at nå en lang bold i kanten af feltet, men italienernes håndtering af bolden var alt andet end perfekt.

Og bolden løb siden fra Vicario, der imidlertid bevægede sig uden for sit felt.

Herefter forsøgte Vicario at få bolden væk fra en tilstormende Brentford-spiller.

Men Vicario var ret så tydeligt uden for feltet, da han rørte den, og derfor var der tale om hånd på bolden.

Målmanden fra Tottenham blev dog ikke straffet af kampens dommer.

Herefter ventede fans på, at VAR skulle skride til handling. Men heller ikke her var der noget at gøre.

VAR besluttede nemlig, at det ikke var en potentiel målchance, som Vicario fratog Brentford.

Det har efterfølgende forfærdet mange.

– Hvordan kan hverken dommer eller VAR undgå at se, at dette er et rødt kort til Vicario? Mere elendig dommerarbejde i Premier League, skriver en bruger på det sociale medie X.

– Hvordan kan Vicario slippe af sted med dette, spørger en anden.

– Hvordan kan Vicario ikke være udvist i denne situation, spørger en tredje ifølge Sportbible.

Læs også: Han kan blive den bedst betalte spiller i Tottenham 

Tottenham vandt kampen over Brentford med 3-1, efter at Bryan Mbeumo ellers havde sendt udeholdet foran. Dominic Solanke, Brennan Johnson og James Maddison scorede siden for hjemmeholdet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce