Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stopper får lang kontrakt i Newcastle

Af Christian Frese
12.06.2024 Kl. 11:56

Newcastle missede Tosin Adarabioyo, men nu kan Eddie Howes mandskab snart præsentere en anden stopper.

For efter mange ugers rygter skulle den være god nok: Lloyd Kelly slutter sig til Newcastle på en fri transfer fra Bournemouth, når kalenderen siger den 1. juli.

Ifølge The Athletic får den 25-årige en kontrakt frem til 2029 med option på yderligere et år. Bournemouth har allerede bekræftet, at englænderen forlader klubben ved udgangen af denne måned. Dermed vil Kelly blive genforenet med Howe, som han spillede under i 2019 og 2020.

The Athletic skriver, at venstrebenede Kellys evne til at spille i både midterforsvaret og som venstreback har været attraktiv for Newcastle, som pt. er svagt besat på stopper-positionen. Sven Botman og Jamaal Lascelles er begge ude med alvorlige knæskader.

Kelly indledte sin professionelle karriere i Bristol City, hvorfra han skiftede til Bournemouth for små 15 millioner euro i 2019. Her oplevede han både at rykke ned i Championship og derefter tilbage op i Premier League, hvor klubben fra sydkysten i år blev nummer 12.

Newcastle misser til gengæld en anden handel.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce