Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stoke-manager forsvarer Butland efter kæmpe brøler

Af Pelle Rigtrup
24.02.2018 Kl. 17:50
Stoke-manager Paul Lambert forsvarer Jack Butland, efter målmanden scorede et bizart selvmål mod Leicester tidligere i dag.

Stokes Jack Butland vil næppe se tilbage på dagens opgør mod Leicester med et smil på læberne. Målmanden så nemlig alt andet end heldig ud, da the Foxes i 2. halvleg udlignede til slutresultatet 1-1. 

Englænderen var ellers klar på indlægget fra Marc Albrighton, men han kiksede fuldstændig sit indgreb og sendte i stedet bolden i eget net. 

Trods den store brøler var Stoke-manager Paul Lambert klar med ros til Butland efter opgøret: 

– Han er den bedste målmand i Storbritannien. Han er fantastisk. Nu gælder det bare om at komme videre for ham og glemme situationen.

– Gode spillere laver fejl, og Butland har været fremragende, siden jeg kom til klubben. Det er ikke den første eller sidste fejl, han kommer til at begå. 

Leicester havde flere muligheder for at vinde opgøret, men Stoke holdt stand, og de nærmer sig nu holdene på den rigtige side af nedrykningsstregen. Efter 28 spillerunder har the Potters 26 point, mens Swansea, Crystal Palace og Southampton alle har 27. Palace har dog en kamp i hånden. 

Annonce