AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
18:01:2020 17:23
Stof til eftertanke: Håland scorer hattrick i drømmedebut for Dortmund

Den 19-årige nordmand har lige scoret hattrick i sin første kamp for det tyske storhold.


Der sidder måske et par Manchester United-fans derude og begræder, at Erling Håland ikke endte på Old Trafford,  for den 19-årige norske angriber har lige scoret hattrick i sin debut.

Vildere bliver det af,  at han ikke engang startede inde,  men først blev skiftet ind i 55. minut, hvorefter han blot skulle bruge 20 minutter på at finde nettet tre gange.

Dortmund var ellers nede i sækken med 3-1,  da han kom på,  men hattricket -  samt en enkelt af Jadon Sancho -  betyder, at Dortmund vendte et truende nederlag til euforisk sejr med 5-3 over Augsburg.

Det var angiveligt Hålands egen beslutning at vælge Dortmund frem for Manchester United, da han selv så den tyske klub som det bedste springbræt videre i karrieren.

Forlydender fra Manchester United gik dog på, at de havde trukket interessen forinden, da agentsalærerne til Mino Raiola og Alf-Inge Håland var for høje. 

Ligeledes skulle Håland have fået indført en frikøbsklausul i sin Dortmund-kontrakt, og den var Manchester United ikke klar på at acceptere.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED