Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne står i vejen: Derfor skifter Griezmann ikke til City

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.07.2021 Kl. 15:24
Trods dugfriske spekulationer om, at Griezmann er på vej til Manchester City, så bliver det ikke nogen realitet denne sommer.

Barcelona er blevet gjort opmærksomme på, at Manchester City ikke er interesserede i at hente Antoine Griezmann til klubben.

Sådan har fløjten ellers lydt omkring El Chiringuito i løbet af de seneste par dage, hvor det spanske medie meldte om interesse fra hele tre Premier League klubber heriblandt Manchester City.

Pep Guardiola er pt. på markedet for at lede efter en afløser til Sergio Agüero, der netop er skiftet til Barca på en fri transfer, mens rygtestrømmen omkring Barca spillere skyldes den catalanske klubs økonomiske situation.

Den nyudklækkede klubpræsident Joan Laporta er havnet i noget af et stormvejr, eftersom FC Barcelona er kommet i problemer, hvor adskillige rapporter beretter om, at man er nødt til at formindske deres lønbudget drastisk for at kunne registrere nye spillere.

Dermed kan Agüero, og Eric Garcia, som også er skiftet fra City til Barca på en fri transfer, ikke komme til at spille, før der er solgt stort ud.

Manchester City har dog ikke tænkt sig at komme Barca til undsætning, forlyder det fra Manchester Evening News, der uddyber årsagen til dette.

Det drejer sig om, at Barcelona skulle have krævet City stjernen Aymeric Laporte i bytte for Griezmann, hvilket ikke en gang er til overvejelse for Guardiola & co.

M.E.N. understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke længere er nogen interesse i Griezmann fra Man Citys side af.

 

 

 

Annonce