Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne afviser United: Aftale på plads med mesterklub

Af Alexander Walther Petersen
15.06.2025 Kl. 12:45

Manchester United er i gang med en omfattende udrensning i truppen efter en katastrofal sæson, der efterlod dem uden europæisk fodbold.

Storklubben er endvidere under stort økonomisk pres og er tvunget til at handle resolut på markedet. Derfor er spillere som Alejandro Garnacho, Marcus Rashford og Antony blandt mange andre på vej til at blive solgt videre.

På indkøbssiden har United dog allerede været i gang, da de netop har præsenteret Matheus Cunha fra Wolves, der kostede godt og vel 556 millioner kroner.

De jagter også Bryan Mbeumo fra Brentford, men møder konkurrence fra Tottenham, der ledes af Mbeumos tidligere træner, Thomas Frank. Der er afsendt et bud i retningen af The Bees, men der er fortsat ikke opnået enighed.

Andre offensive navne som Victor Osimhen, Jean-Philippe Mateta og Hugo Ekitike er også på radaren.

Nu er det kommet frem, at helt andet transfermål har valgt at afvise De Røde Djævle ifølge det tyrkiske medie Fanatik.

United bliver fravalgt

Det vedrører 33-årige Marc-André ter Stegen, der er kommet i overskud hos de spanske mestre fra FC Barcelona.

Den tyske keeper var ifølge flere tabloide kilder udset som erstatningen for udskældte André Onana, men nu har Ter Stegen landet en aftale med Galatasaray, hvor der blot skulle mangle enkelte kontraktuelle detaljer.

Den tyrkiske storklub, der har vundet den hjemlige liga tre år i streg, håber således på, at de kan snuppe Barca-målmanden for et sand discountbeløb, selvom keeperens kontrakt med Blaugrana først udløber i sommeren 2028.

Målmanden Joan Garcia er på vej fra Espanyol, mens Wojciech Szczęsny med overvejende sandsynlighed bliver reservekeeper efter sommerferien.

Derfor meddeler Fanatik, at den spanske storklub skulle være åben for at lade Marc-André ter Stegen skifte for at reducere lønomkostningerne.

Samtidigt er det kommet frem, at det nu er helt officielt, at Thomas Frank har købt en stjernespiller.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce