Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne åben for Liverpool-skifte

Af Morten Jørgensen
14.05.2025 Kl. 14:00

Der venter et meget interessant transfervindue denne sommer for Liverpool, og nu er der nyt om en af klubbens transfermål. 

For med afgangen af Trent Alexander-Arnold, som skifter på en fri transfer ved kontraktudløb, kan der blive brug for en ny højre back. 

Her er der blevet nævnt flere navne, men det er især hollandske Jeremie Frimpong, som lige nu sættes i forbindelse med Liverpool. 

Ifølge The Athletic er Bayer Leverkusen-spilleren opsat på at skifte til den engelske storklub, hvis muligheden byder sig, og det forlyder, at det ikke bliver en udfordring at nå til enighed om en kontrakt. 

Den offensive back er gode venner med Liverpools hollandske midtbanespiller Ryan Gravenberch, og han kender desuden også både Virgil van Dijk og Cody Gakpo fra det hollandske landshold. 

Han har desuden en anden fordel, som vil blive vægtet rigtig højt hos den sportslige ledelse hos The Reds. Han har status af at være ’homegrown’.

Det betyder, at han har tilbragt sine ungdomsår i engelsk fodbold, hvor han var hos Manchester City, og der er et krav om, at klubberne i europæiske turneringer skal kunne registrere et vist antal spillere med den status. 

Hos Merseyside-klubben er der en mangel på ’homegrown’ spillere, og det taler for et skifte til klubben for Jeremie Frimpong. 

Der er dog også konkurrence fra andre klubber som Barcelona for hollænderen, som har en frikøbsklausul i sin kontrakt med Leverkusen.

Læs mange flere transferrygter lige her. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce