Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stilstand i ligaen: Wolves lancerer gamer-alternativ til klubbens fans

Af Rasmus Bendrup
24.03.2020 Kl. 18:54
Wolverhampton har via deres eSport-hold arrangeret turneringer for klubbens fans, så længe der er pause i ligaen.

Der er stilstand i Premier League i skrivende stund, hvorfor klubberne må tage andre midler i brug for at beskæftige klubbens fans og holde dampen kørende.

For Wolverhampton har det betydet, at man nu er kommet med et særdeles moderne tiltag, da Premier League-klubben sammen med sit eSport-hold har lanceret en online turneringsportal.

Det betyder, at 128 af klubbens fans kan deltage i turneringer, som afholdes af Wolves, hvor man kan spille 'blandt andet FIFA 20' ifølge klubbens hjemmeside, hvilket bliver beskrevet som værende det første af mange eSports-tiltag.

Portalen vil være gratis at bruge, og klubben har således sørget for, at klubbens egne spillere ligeledes kører en intern turnering. Finalen vil så stå mellem vinderen af fansenes turnering og spillernes turnering, hvor blandt andre Maximilian Kilman og Diogo Jota vil streame på Twitch.

Tidligere har der i Premier League- og gaming-regi ligeledes været eksempler på professionelle, som har spillet Fortnite, da Arsenals Mesut Özil og Sead Kolasinac har streamet, at de har spillet imens ligaen har stået stille.

 

Annonce