Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Steve Bruce på toilettet: Wauw Newcastle var gode førhen

Af Steffan Axelsen
02.11.2019 Kl. 15:12
Det krævede åbenbart en toilet-pause for Newcastle-manager Steve Bruce at indse, hvor god holdet var for 15-20 år siden.

Forud for lørdagens kamp mellem West Ham og Newcastle har sidstnævntes træner Steve Bruce afsløret på et pressemøde, at han oplevede noget af en selvindsigt, da han forleden var på toilettet.

– Sidste uge sad jeg på toilettet og tog en avis frem.

– I avisen blev der skrevet om det gamle Newcastle-hold med Alan Shearer og Les Ferdinand i angrebet. Og jeg tænkte: Wow!, vi havde virkelig det bedste angreb i England, og begge var tilmed engelske spillere.

Steve Bruce drejer dog hurtigt samtalen over på nutiden.

– Men det var dengang. Klubben har været væk fra Premier League i to omgange siden da, og den har endda været i den laveste halvdel af 1. division.

– Og lige nu må vi acceptere, at vi sammen med 10-11 andre hold kæmper om de bedste midter-placeringer i Premier League. Det er sådan, situationen er for Newcastle i dag.

Steve Bruce tilføjer i samme ombæring, at han er tilfreds med sine nutidige angribere, der blandt andet består af Joelinton, Miguel Almiron og Allan Saint-Maximin.

Annonce