Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sterling ude med kritik: Vi får ikke den samme respekt som andre klubber

Af Jeppe Augustsen
21.02.2020 Kl. 11:56
Raheem Sterling mener ikke, at spillere fra Manchester City får den samme respekt som spillere fra andre klubber får.

I de seneste to sæsoner er det to Liverpool-spillere, Mohamed Salah og Virgil van Dijk, der er løbet med prisen som PFA Player of the Year.

I dette års Ballon d'Or var der også flere Liverpool-spillere på podiet end Manchester City-spillere, og Raheem Sterling mener ikke, at de får den samme respekt.

– Inden for det seneste år vandt vi de fire hjemlige trofæer, og det taler lidt for sig selv, når ingen af vores spillere vinder PFA-prisen, siger Sterling til AS.

– Prisen blev givet til en Liverpool-spiller, som har haft en fantastisk sæson, men jeg ser også på de tidligere sæsoner, hvor Yaya Toure scorede 20 mål som midtbanespiller, og han vandt ikke.

– Agüero har været i klubben i mere end syv og har scoret en masse fantastiske mål, men ingen City-spillere har vundet den pris. Jeg mener, at spillere (fra Manchester City) ikke bliver behandlet på samme måde som spillere fra andre klubber i dette land og i resten af verden i de seneste sæsoner.

– Vi vandt ligaen, og De Bruyne var fantastisk, men prisen gik til en anden. Hvert år vinder vi et stort trofæ, men prisen går til en anden spiller. Disse ting har vi ikke indflydelse på, men vi bliver ved med at knokle på, lyder det fra Sterling.

Annonce