Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Statistik: Formstærke Sterling er EM-kvalens farligste spiller

Af Michael Christiansen
15.10.2019 Kl. 18:43
Flere Premier League-spillere viste sig fra deres bedste sider i landskampen mod Bulgarien.

Det engelske landshold vandt mandag 6-0 over Bulgarien.

Med for Three Lions var naturligvis et væld af Premier League-spillere, som alle gjorde det godt.

Manchester Uniteds Marcus Rashford fik endelig scoret igen efter i alt 12 kampe uden mål i åbent spil for både klub og landshold.

Chelseas Ross Barkley nettede to gange mod bulgarerne. Dermed er han oppe på fire mål i otte landskampe i 2019. En bedre statistik end hos Chelsea, hvor han står noteret for tre mål i 32 kampe i år.

Manchester Citys Raheem Sterling lavede også to kasser mandag. Det betyder, at han er oppe på otte mål i denne kvalifikationsturnering. Det er nok til en delt tredjeplads på topscorerlisten. En plads han deler med Harry Kane.

Sterling slog dog også en assist i opgøret, og det har han nu gjort seks gange i kvalifikationen. Det rækker til en delt førsteplads på assistlisten.

Sammenlagt er Raheem Sterling den spiller i Europa – sammen med Ruslands Artem Dzuba – der har været involveret i flest mål. 14 hver. Den tidligere Manchester United-spiller Memphis Depay ligger lige efter med 12. Harry Kane har også 12.

Sterling har nu scoret 11 mål på landsholdet. De ni er faldet i dette kalenderår.

Harry Kane fra Tottenham kom naturligvis også på tavlen i opgøret mod bulgarerne. Med sit mål mandag har han scoret i ni landskampe i streg.

England har nu vundet de seneste fire opgør mod Bulgarien med sammenlagt 17-0.

Det var i øvrigt første gang siden 1984, at England scorede seks mål eller mere i en landskamp på udebane, hvis man ser bort fra kampe mod San Marino.

Kilde: Sky Sports Stats

 

Annonce