Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Standard: James Rodriguez-lejeaftale afhænger af Özil

Af Gustav Tornby
16.01.2019 Kl. 13:19
Arsenal er ifølge London Evening Standard blevet opfordret til at hente James Rodriguez, men det afhænger af Mesut Özil.

27-årige James Rodriguez er netop nu igang med sine sidste seks måneder af en to-årig lejeaftale fra Real Madrid. 

Bayern München vil dog gerne af med columbianeren, hvis de kan finde en klub, der er villig til at betale en sum på £3 millioner for at få ham på leje resten af sæsonen. 

Rodriguez har ikke startet inde inde i en kamp for den tyske storklub siden 3. november. Den kamp var hans blot syvende kamp fra start i sæsonen. 

Efter sigende er columbianeren åben for et skifte til Premier League, men Arsenal har ifølge London Evening Standard endnu ikke indikeret, hvorvidt de kunne være klar på at hente Rodriguez. 

En spiller med Rodriguez' status kunne dog sagtens være en attraktiv mulighed, omend Standard skriver, at en mulig aftale ville være afhængig af, at The Gunners finder en køber til Mesut Özil. 

Arsenal arbejder ligeledes på at hente FC Barcelonas Denis Suarez. Midtbanespilleren er klar på et skifte til Emirates Stadium, men FC Barcelona ønsker at få £20 millioner for Suarez i denne måned, mens Arsenal blot vil leje spanieren.

Annonce