Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
21:07:2021 22:15
Stadion Guide: Alt du kan og skal vide om Anfield

Stadions er essensen af, hvad det vil sige at være til fodbold. Det er en værtsplads for medrivende sportsøjeblikke, men det er også et samlested for ligesindede og et frirum fra hverdagens stress og jag. Stadions er rygraden af fodbold, og derfor finder mange interesse i viden om disse legendariske grunde, som særligt i England bærer en stor del af identiten i hver klub. Det her er alt, du skal vide om Anfield.


Anfield
 
Klub: Liverpool FC - Åbnet: 1884 - Kapacitet: 54,074
 
Historie og skildring
 
Liverpool har været en stor klub i adskillige årtier, hvilket har set ikoniske spillere, historiske titler og flot fodbold bidrage til fodboldverdens absolutte elite i klubbens navn trods byens relativt beskedne størrelse med godt 500.00 indbyggere samt et ganske neutralt bybillede.
 
Men er der noget i Liverpool, der kan overgå klubbens sportslige succes, så er det den røde del af byens hjemmebane, Anfield. Liverpool fansenes hellige kirke.
 
Klubben er mindst lige så kendte for denne passionerede, autentiske, og ikke mindst højlydte, atmosfære, som man kan opleve på dette legendariske stadion, hvis omdømme er et unedbrydeligt fort i øjnene af de fleste fodboldspillere i verden.
 
Går vi tilbage i historien, helt tilbage i 1884, finder vi datoen for den officielle grundlæggelse af Anfield Stadium. Hvad mange Liverpool fans dog ønsker at glemme er, at det i sin tid faktisk ikke var klubbens eget stadion.
 
I stedet var det til at begynde med Everton, som lejede grunden, hvor The Toffees minsandten havde hjemme på Anfield. Stadionets første kamp dateres tilbage til den 28. september 1884, dengang Everton slog Earslstown med 5-0.
 
Everton forlod Anfield i 1891 efter uenighed omkring lejemålet, hvilket så Liverpool, en nyetableret klub grundlagt i 1892, finde vej ind det forladte fodboldstadion. Deres første kamp på det i fremtiden så berømte stadion var imod Rotherham, som The Reds slog med 7-1.
 
Anfield har gennemgået mange renoveringer gennem det 19. og 20. århundrede, første gang i 1895, hvor arkitekten Archibald Leitch konstruede grundens hovedtribune, mens The Kop (eller Spion Kop, som tribunen i sin tid blev døbt) blev bygget et årti senere.
 
En spøjs sidenote, så var arkitekten Archibald Leitch også manden, der fem år senere konstruede det lige så berømte Old Trafford, der ville vise sig at forvandle sig til et fjendtligt territorie for Anfields faste besøgende.
 
I over 20 år forblev Anfield uberørt, indtil man i 1928 udvidede The Kop, hvilket så stadionets samlede kapacitet passere 30.000 mand. Flere og flere udvidelser fulgte, indtil man i 1958 slog rekorden for det højeste tilskuertal i Anfields historie, dengang 61,905 mand overværede en kamp mellem The Reds og Wolverhampton. Dette er samtidig stadig stadionets tilskuerrekord.
 
I 1980 indledte man arbejdet på at forvandle grunden til en såkaldt 'all seater' (kun siddepladser), mens man to år senere opførte de notoriske Shankly Gates. 
 
De sidste afgørende ændringer af Anfield blev foretaget i løbet af 1990'erne, hvor man blev færdige med den to delte Centenary Stand, mens Road Stand også blev udvidet til to niveauer.
 
Anfield, der ikke var vært under VM 1966, husserede hele fire opgør ved EM slutrunden 30 år senere, i tre gruppekampe og dernæst kvartfinalen mellem Holland og Frankrig (0-0).
 
I de sene 00'ere blev der lagt planer for at rykke Liverpool over til et nyt og mere moderne stadion, men dette projekt røg i vasken, da Liverpool Fenway Sports Group FSG) overtog klubben tilbage i 2012.
 
FSG har i løbet af deres regeringstid sat gang i flere, mindre renoveringer, der yderligere har optimeret grunden, der nu har plads til 54.000 mand. 
 
Sådan kommer du til Anfield
 
Anfield Stadium ligger midt i Anfield området lidt over tre kilometer fra Liverpools bymidte, kun 1,2 kilometer fra rivalerne Evertons Goodison Park.
 
Benytter man sig af offentlig transport, tilrådes det, at man tager 'Bus 17' fra Queens Square busstation, hvilket nærmest ligger modsat Lime Street stationen i Liverpool centrum.
 
Alternativt kan man tage Bus 26 eller Bus 27 fra Paradise Street, også i centrum, eller Bus 917 fra John 's Lane lidt udenfor. Alle busser vil aflevere dig ved foden af Anfield. 
 
Billetter
 
Billetter til Liverpool bliver sat til salg over flere omgange, og der gælder forskellige vilkår og fordele for medlemmer og ikke-medlemmer. Derfor bør man som det første købe medlemskab til klubben, hvis man vil skaffe Liverpool billetter selv.
 
Liverpool sælger to typer medlemskaber til klubben, som begge giver forkøbsret på billetter. Et såkaldt ‘light medlemskab’ til £27, og et ‘fuldt medlemskab’ til £40. I forhold til forkøbsretten er der ingen forskel mellem de to medlemskaber. Det fulde medlemskab giver nogle ekstra rabatter på merchandise, og så får du en velkomstpakke med i prisen.
 
Det officielle billetsalg til Liverpools kampe foregår gennem klubbens hjemmeside. Det er vigtigt at pointere, at der er stor efterspørgsel på Liverpool billetter. Det betyder, at det ikke er til alle kampe man kan købe billet, også selvom man er medlem. Kampbilletterne bliver sat til salg i forskellige stadier med forkøbsret til klubbens medlemmer.
 
Modsat mange andre fodboldklubber i England og Europa, så kører Liverpool ikke med forskellige kampkategorier. Der gælder derfor følgende billetpriser til alle hjemmekampe i både Premier League og Champions League (gruppespil og knockout):
 
Hovedtribune (langside): £46 – £59
Kenny Dalglish Tribune (modsatte langside): £53 – £57
The Kop (stemningstribune, bag mål): £37 – £43
Anfield Road Tribune (bag mål): £46 – £53
 
Det kan være sjovt at lave sin egen fodboldrejse, men det kræver meget arbejde og man risikerer at løbe panden mod munden, når man skal købe kampbillet. Den nemmeste løsning på dette problem vil derfor være at købe en fodboldrejse gennem et rejsebureau.
 
Der findes mange udbydere, og det kræver blot et par Google søgninger, før mulighederne tilbyder sig.
 
Nogle tyer også til billetbureauer, sortbørshajer og lignende. Det kan man også, og det kan lykkes at udmønte sig i en hurtig handel og et par sjældne billtetter. Men det ender oftere ud i overpriser, mens ægtheden af billetten samt leveringen som regel først kan vurderes, når man har betalt og er i Liverpool ..
 
Stadion Tours
 
Liverpool tilbyder en guided rundvisning, der cirka varer en time. Runvisninger tilbydes på daglig basis og foregår almindeligvis i tidsrummet 10-15:00. 
 
Det er ikke et krav at booke en tid til en stadion tour, men det anbefales. Er du interesseret, kan du sikre dig en rundvisning på Anfield her.
 
 
TAK fordi du læste med. Er du interesseret i mere nyt om Liverppol og en breddere dækning af engelsk fodbold, kan du følge vores Instagram profil, der dagligt opdateres med varierende, relevant indhold.
 

Har du mod på mere viden om flere stadions, kan du læse vores guide af Old Trafford på dette link.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE