Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-spiller om frygtelig hændelse: Jeg så, at noget forkert var sket

Af Emil Plovgaard
17.10.2021 Kl. 18:23
Sergio Reguilon fortæller om episoden, der førte til afbrydelse kort før pause.
I Spurs-lejren er der glæde efter tre vigtige point mod Newcastle i en kamp, som endte 3-2.
 
Men først og fremmest tænker spillerne på den frygtelige hændelse, der indtraf kort før pausefløjt.
 
Her fik en tilhænger hjertestop, men heldigvis var hjælpen hurtigt fremme, og meldingerne går på, at han nu er i en stabil tilstand.
 
– Tre point er altid lig med glæde, men for mig er det mere vigtigt, hvordan ham, der fik behandling, klarer det. De fortæller mig, at han er ok og stabil, fortæller Tottenhams Sergio Reguilon.
 
– Jeg så, at fansene viftede med deres hænder, og at en mand lå ned på jorden. Jeg så, at noget forkert var sket. Jeg så på træneren, og han stoppede kampen. Nu er alt ok og vi er 100 procent glade.
 
– Det var en meget mærkelig situation. Vi gik ned i omklædningsrummene og kunne se manden ligge ned. Jeg var nervøs, for jeg kan ikke lide at se sådan noget, siger Reguilon.
 
Reguilon og Tottenham skal møde Vitesse i Conference League på torsdag, inden det går løs i kampen mod Londonrivalerne fra West Ham på søndag.
 
 
Annonce