Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-spiller er sikker: "Ikonisk" Mourinho fører os til trofæer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.12.2019 Kl. 16:57
Lucas Moura er svært begejstret for at have fået José Mourinho som ny træner.

Mauricio Pochettino opbyggede strukturen og truppen i Tottenham, men med José Mourinho har man fået en træner, der kan tage klubben til det forjættede land, hvor man vinder titler.

Det mener Lucas Moura i hvert fald, at portugiseren kan.

– Vi skal fortsætte det arbejde, vi har udført de seneste fem år, men nu med det ekstra touch, at vi har en træner, der ved, hvordan man vinder titler som ingen andre, fortæller Moura til A Bola.

– Mourinho er utvivlsomt en af de mest ikoniske trænere, som jeg har arbejdet med, og han er blandt de bedste i verden.

Man kan sige meget om Mourinho, men erfaringen har vist, at han indpisker en vindermentalitet i sine hold og vinder trofæer.  Det tror Moura også, kommer til at ske i Tottenham nu.

– Vi har strukturen, truppen, de gode spillere og en god træner. Skal det krones med en titel, skal vi bare tro og vide, at vi har samme evner som manchester City og Liverpool. Vi skal tilføre os selv en vindende mentalitet, siger brasilianeren.

 

Annonce