Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-keeper dødkeder sig og overvejer sin fremtid

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.11.2018 Kl. 11:24
Michael Vorm erkender, at livet som ikke-spillede fodboldspiller er kedeligt.

Med Hugo Lloris ude med karantæne i tirsdagens Champions League-kamp mod PSV står valget af Tottenham-målmand mellem Paul Gazzaniga og Michael Vorm.

I det omvendte opgør for 13 dage siden var det Vorm, der blev sat på banen, da Lloris så rødt, men Gazzaniga blev foretrukket i målet til Spurs' Carabao Cup-kamp i sidste uge.

Kampen som reservemålmand for Hugo Lloris er altså spidset til, men det kan måske få Vorm til at kaste håndklædet i ringen uden den store kamp.  Til det hollandske medie De Telegraaf erkender Michel Vorm i hvert fald, at han ikke orker at se til fra de usjove pladser på sidelinjen længere.

– Jeg synes selv, jeg har et par gode år i mig endnu. Min kontrakt med Tottenham udløber efter denne sæson, og så må vi se, hvordan det går.  Jeg har det godt, så jeg skal bare sørge for at holde mig i form. Det er altid kedeligt at sidde på bænken eller på lægterne, siger Vorm.

Til aftenens kamp mod PSV har Pochettino lagt op til, at reservemålmændene har lige stor chance for at blive foretrukket fra start, men bliver Vorm det svageste led, kunne det meget vel markere starten på slutningen af hans Spurs-karriere. 

Annonce