Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-boss: Jeg regner med Harry Kane

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.07.2021 Kl. 13:46
Spurs manager Nuno Espirito Santo har netop udtalt, at han regner med, at Harry Kane vil fortsætte med at præstere for klubben.

Harry Kane meddelte i maj måned Tottenham bestyrelsen, at han ønsker at bevæge sig videre til en ny klub denne sommer.

Det satte gang i en eksplosion af rygter omkring et skifte til Manchester City, men der er fortsat ikke kommet nogen konkret afklaring i sagaen.

I dag blev Tottenhams nyudnævnte træner Nuno Espirito Santo spurgt ind til sit forhold til Harry Kane samt, hvordan han forholder sig til England kaptajnens fremtid.

– Jeg har slet ikke nogen tvivl. Det eneste jeg ønsker for Harry Kane er, at han kommer sig igen efter sin skade og får en god og sund pause. Når han kommer tilbage, vil vi som kollektiv alle bestræbe os på at blive bedre, citerer journalisten Simon Stones Tottenhams træner for at udtale. Og han fortsætter:

– Vi er alle meget ambitiøse folk, vi vil gerne gøre det godt, og det regner vi alle med, at Harry Kane også vil gøre for os.

Om end dette er et klassisk svar for ikke at forvirre de igangværende forhandlinger, eller om der ligger mere kryptiske toner bag udtalelsen, må være op til den enkelte at vurdere, men faktum er, at der indtil ikke er nogle døre, der endegyldigt at lukkede.

Harry Kane har netop været med til EM for England, hvor han spillede alle kampe og scorede tre mål.

Annonce