Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs blander sig i kampen om Gomes' signatur

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.03.2019 Kl. 08:26
The Sun skriver, at Spurs forsøger at snuppe Andre Gomes på en permanent transfer for næsen af Everton.

Andre Gomes var ingen succes på Camp Nou, men Goodison Park har klædt den portugisiske midtbanespiller godt.

Så godt, at Tottenham nu angiveligt også er interesseret i at hente lejesvenden på en permanent transfer til sommer. Det skriver The Sun.

Spurs har som bekendt ikke hentet nye spillere i de seneste to transfervinduer, men meget tyder på, at Londonklubben satser på at være særdeles aktiv på sommerens transfermarked.

Og klubben står særlig stærkt, hvis det lykkes dem at kvalificere sig til Champions League næste sæson, hvilket selvfølgelig kan bruges som ekstra trækplaster til at lokke Andre Gomes og andre spillere til.

For selvom Gomes har spillet en fin sæson, roder Everton rundt på ellevtepladsen i tabellen.  Men på et individuelt plan er portugiseren glad for livet i Premier League – og klar på at forlænge det.

– Jeg føler mig mere som en mand nu. Jeg føler mig moden og erfaren, og jeg er virkelig glad for at være i Premier League og England, fortalte Gomes for nyligt til Sky Sports. 

Annonce