Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-back efterrationaliserer: Kunne have gjort det bedre i denne sæson

Af Kalle Thue Gregersen
19.03.2019 Kl. 20:52
Kieran Trippier er ikke tilfreds med sine egne præstationer i denne sæson, hvor han mener, at han kunne have gjort det bedre.

Tottenhams højreback Kieran Trippier var en af Englands bedste spillere under VM-slutrunden i Rusland sidste sommer, men backen har haft svært ved at overføre VM-formen til Tottenham i denne sæson. 

28-årige Trippier er da heller ikke selv tilfreds, når han kigger tilbage på sine egne præstationer i denne sæson, men han afviser, at han er udbrændt efter VM.

– Jeg har haft en del skader, og der har været kampe, som jeg har set og tænkt 'Jeg kunne have gjort det bedre'. Det handler om at lære, men jeg indrømmer, at jeg kunne have gjort det bedre, sagde backen til The Telegraph i landsholdslejren.

– Jeg er med landsholdet nu, og jeg er nødt til at imponere og starte for England. Jeg vil yde mit bedste og udnytte alle de muligheder, jeg får fra nu af til slutningen af sæsonen. 

– Det var helt sikkert en lang slutrunde, fordi vi nåede til semifinalen. Premier League startede nærmest lige efter, men det er vores job. Folk kan sige, at det er VM's skyld, men det synes jeg ikke, at det er. Jeg tror bare, det er på grund af skader. 

Trippier har spillet 23 Premier League-kampe i indeværende sæson. 

Annonce