Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sporting raser mod Wolves: Kræver £50 mio. for Rui Patricio

Af Pelle Rigtrup
13.07.2018 Kl. 16:20
Sporting Lissabon er meget utilfreds med Rui Patricios skifte til Wolverhampton, og klubben har derfor valgt at klage til FIFA.

Premier League-oprykkerne fra Wolverhampton bekræftede i midten af juni, at de havde skrevet en 4-årig kontrakt med den portugisiske landsholdsmålmand Rui Patricio. 

Patricio havde inden da valgt at ophæve sin kontrakt med Sporting Lissabon, efter klubbens spillere var blevet angrebet af 50 fans i forbindelse med en træningssession 

Sporting er dog langt fra tilfredse med situationen, og de har derfor valgt at indgive en officiel klage til FIFA, da de mener, at Patricio har brudt kontrakten med klubben. Det skriver BBC. 

Portugisere vil have Wolverhampton til at betale £50 mio. i kompensation for målmanden, der imponerede for Portugal ved VM. 

Derudover kræver Sporting, at Patricio får en karantæne på 6 måneder, mens de også vil have idømt Wolves et forbud mod at købe spillere i de næste to transfervinduer. 

Annonce