Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spøjse statistikker: City scorede for sjov imod Huddersfield

Af Rasmus Bendrup
20.01.2019 Kl. 20:51
Manchester City blev i dagens kamp imod Huddersfield det første hold i Europa til at score 100 mål i alle turneringer.

Manchester City havde godt gang i målscoringen i dagens kamp imod Huddersfield. 

Danilo scorede kampens første mål ved en afretning, og netop dén scoring betød, at Manchester City blev det første hold til at score 100 mål i alle turneringer i denne sæson.

Det betød desuden, at Danilo blev Citys 17. målscorer for klubben i denne sæson, og målscoringen har altså været et særdeles delt ansvar på et velsmurt City-mandskab. 

Manchester City havde inden opgøret scoret 19 mål i deres seneste tre kampe i alle turneringer, hvilket var ét mål mere, end hvad Huddersfield havde præsteret de forgangne 36 kampe.

Dette blev altså udbygget, således at The Citizens nu har scoret 22 mål i deres seneste fire kampe, hvilket blandt andet inkluderer en 7-0- og en 9-0-sejr i henholdsvis FA Cuppen og ligacuppen. 

Raheem Sterling scorede desuden i kampen, hvilket blev hans 10. scoring i denne sæson, og det er blot anden gang at han opnår et tocifret antal scoringer. Noget, som han desuden præsterede i sidste sæson, hvor han scorede 18 mål.

Dette lykkedes han ikke med i de seks Premier League-sæsoner, som han havde taget del i inden da. 

På den anden kant imponerede Leroy Sané også, da han med både en scoring og en assist var meget involveret i scoringerne. Siden starten på sidste sæson har Sané nu spillet 53 kampe, hvori han har scoret 24 mål og lavet 18 assists. 

Dermed er han altså involveret i et mål hvert 87,2 minut, hvilket må siges at være yderst imponerende takter fra tyskeren.

 

Annonce