Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spillerstrejke er tæt på, siger City-stjerne

Af Emil Plovgaard
17.09.2024 Kl. 15:00

Det fysiske pres tærer hårdt på spillerne i fodboldverdenen.

Derfor er en spillerstrejke nu tæt på. 

Læs også: Manchester City lurer på overraskende signing

Det afslører Manchester City-stjernen Rodri forud for klubbens kamp mod Inter i Champions League onsdag.

– Det (en strejke, red.) tror jeg, vi er meget tæt på.

– Det er den generelle opfattelse fra spillerne, og hvis det bliver ved på denne måde, er der ingen anden løsning.

– Jeg mener virkelig, at det er noget, der bekymrer os. Det er os, der lider under dette, siger Rodri til BBC Sport.

Rodri blev herefter spurgt ind til, hvad det optimale antal kampe på en sæson ville være.

– Fra mit perspektiv kan jeg sige, at det ikke er 60 eller 70. Mellem 40 og 50 er det antal kampe, hvor en spiller kan præstere på højeste niveau. Efter det, falder man i niveau, fordi det er umuligt at holde den fysiske form.

– I denne sæson kommer vi måske til at spille 70 eller måske endda 80. Min ydmyge holdning til det er, at det er for meget.

– Nogle skal tage sig af os, for vi er hovedpersonen i denne sportsgren eller forretning, eller hvad vi nu skal kalde det.

Læs også: Arsenal-stjerne: Vi kan kun grine af Haaland

– Ikke alt handler om penge eller marketing. Det handler også om kvaliteten af showet. Når jeg ikke er træt, præsterer jeg bedre. Hvis folk ønsker at se bedre fodbold, så er vi nødt til at hvile os, lyder det videre.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce