AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonStoke CitySwansea CityTottenham HotspurWatford FCWest Bromwich AlbionWest Ham United
07:12:2017 13:04
Spilforslag: Logisk svag Everton-præstation på Cypern

Everton vinder ikke på Cypern her til aften, hvor der er fornuftige odds på at hjemmeholdet ikke taber.


Torsdag kl. 19.00 - Apollon – Everton - 1X - 1,36 @ bwin
 
Både Apollon og Everton har for længst udspillet deres roller i dette års Europa League, og selv om blot to point adskiller dem før denne kamp, kan kun førstnævnte se tilbage på turneringen med en vis stolthed.
 
Everton går ind til kampen med den tredje manager siden turneringens start, da Sam Allardyce nu har afløst David Unsworth, der vikarierede på posten efter Ronaldo Koemans fyring. Big Sam - som ikke vil være fysisk til stede på grund af et forudaftalt lægebesøg - har naturligvis al mulig interesse i at vinde så mange kampe som muligt.
 
Men hvis valget står mellem at præstere optimalt her eller i søndagens lokalderby mod Liverpool, giver svaret nærmest sig selv.
 
Everton har da også eksempelvis unge Morgan Feeney med i truppen, mens Sandro Ramirez og James McCarthy sidder ude med skader.
 
Apollon har heller ikke det store at spille for. Der hersker dog næppe tvivl om, at Everton vil være en eftertragtet skalp at hente for cyprioterne, som har klaret 1-1 hjemme mod både Lyon og Atalanta, mens holdet også slog FC Midtjylland med 3-2 på Tsirion Athlítiko Kentro, før de kvalificerede sig med 1-1 i Herning.
 
Også den hjemlige liga er Apollon stærke på eget græs med seks sejre på stribe, mens det seneste nederlag daterer sig til september sidste år.
 
Everton har vundet de sidste to kampe, og det siger sig selv, at holdet ikke går på banen for at tabe med vilje.
 
The Toffees har bare langt fra leveret varen, og især på fremmede baner står det slemt til, da Evertons seneste sejr på udebane kom i starten af august med slovakiske MFK Ružomberok som modstander.
 
Bookmakerne vurderer opgøret som lige, men det skyldes nok mere Evertons rygte end holdets reelle styrke og motivation her. Apollon bør have mere end almindeligt gode chancer, men vi tager dog X’et med på grund af cyprioternes to foregående resultater på eget græs i turneringen.

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED