Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spanske medier: United vil betale stort for Valencia-trio

Af Steffan Axelsen
08.11.2019 Kl. 20:00
Flere spanske medier mener at vide, at Manchester United skulle være interesseret i at købe tre Valencia-spillere.

Valencia står ifølge flere spanske medier til at tjene en betragtelig sum, hvis klubben til sommer åbner op for flere spillersalg til Manchester United.

Hele tre Valencia-spillere rygtes nemlig til United, som tidligere på ugen skulle have sendt scouts afsted for at se klubbens Champions League-kamp mod franske Lille.

Den spanske journalist Dani Merono Bori fra Deportivo hævder, at der er tale om konkret interesse i Jose Luis Gaya, Ferran Torres og Carlos Soler.

Også Deporte Valenciano melder sig i koret og tilføjer, at Dani Moreno også kunne blive aktuel, men at det foreløbig er de tre førstnævnte spillere, som Manchester United har fokus på.

Det skulle særligt være Jose Luis Gaya, der af Valencia er vurderet til £86 millioner, som Manchester United har øverst på ønskelisten.

Den 24-årige venstreback har imponeret stort i denne sæson, hvor det er blevet til store præstationer på både klub- og landshold.

I tirsdagens Champions League-kamp mod Lille spillede Gaya solidt i bagkæden og bidrog også med en assist i 4-1 sejren over det franske hold, hvilket skulle have imponeret Uniteds scouts.

Jose Luis Gaya er udset til at erstatte Luke Shaw på venstrekanten, som hidtil ikke har kunnet etablere sig som en solid venstreback, idet skader og dårlig form ofte plager ham.

Det er uvist, hvad den samlede regning for alle tre spillere lyder på.

 

Annonce