Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spanske medier: Kepa skubber De Gea af pinden som førstemålmand

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.11.2018 Kl. 16:30
AS skriver lørdag, at Spanien måske har fået sig en ny førstemålmand frem for David de Gea.

Chelsea-målmandens håb om at blive førstemålmand for Spanien kan blive en realitet tidligere, end han havde forventet.

David de Gea har måttet se sig kritiseret for sine præstationer mellem stængerne for La Roja siden VM-slutrunden i Rusland, hvor Manchester United-keeperen ikke var sit vanlige selv på målstregen.

Det var han heller ikke forleden, da Spanien tabte 3-2 til Kroatien. United-keeperen har endnu engang været under kritik, da han parerede bolden ud til Tin Jedvaj, som nemt kunne prikke den indover stregen og dermed scorede kampens afgørende mål.

Den fejl ser ud til at have banet vejen for Kepas mulighed for at erobre posten som førstemålmand. Det skriver det spanske medie AS i hvert fald.

Ifølge avisen har den spanske landstræner Luis Enrique meddelt David de Gea, at han ikke længere er det klare førstevalg til målmandsposten – og at Kepa Arrizabalaga kan se frem til at starte søndagens venskabskamp mod Bosnien-Hercegovina.

Tidligere i år udtalte The Blues-målmanden, at han ville arbejde hårdt for at få chancen fra start for landsholdet, eftersom alle drømmer om at få spilletid. 

Annonce