Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spanske medier: Chelsea vil hente Kovacic permanent

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.12.2018 Kl. 09:35
AS skriver tirsdag, at Chelsea har startet forhandlinger med Real Madrid om den permanente transfer af Mateo Kovacic.

Mateo Kovacic lagde ikke skjul på, at han gerne ville forlade Real Madrid sidste sommer,  hvorefter han fik sit lejeskifte til Chelsea.

Opholdet på Stamford Bridge ser nu ud til at blive permanent, for ifølge spanske AS forhandler Chelsea i øjeblikket med Los Blancos om et køb af den kroatiske midtbanespiller.

Real Madrid er angiveligt ikke interesseret i at få den 24-årige tilbage, da hans attitude og udtalelser op til låneskiftet til Chelsea skulle have forarget ledelsen i den spanske storklub.

Passer det, stiller det Chelsea i en god forhandlingsposition, selvom Real Madrid efter sigende vil forsøge at sælge Kovacic for et højere beløb end de €35 millioner, som man i sin tid købte ham for af Inter Milan.

Ifølge AS skulle Mateo Kovacic selv være ivrig efter et permanent skifte til Chelsea, selvom en række andre klubber angiveligt også følger situationen – heriblandt Tottenham. 

 

Annonce