Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk fodboldekspert: Barca foretrækker Kanté fremfor Willian

Af Kalle Thue Gregersen
17.07.2018 Kl. 11:07
Ifølge den spanske fodboldekspert, Graham Hunter, er FC Barcelona mere interesseret i at hente N'Golo Kanté end Willian.

Flere af Chelseas bærende kræfter rygtes i disse dage væk fra London. Eden Hazard og Thibaut Courtois rygtes begge til Spanien, mens også N'Golo Kanté og Willian kædes sammen med de varme himmelstrøg i Spanien.

Ifølge Sky Italy har FC Barcelona interesse i at hente Kanté og Willian. Den spanske storklub har angiveligt fået to bud afvist på sidstnævnte, men ifølge den spanske fodboldekspert, Graham Hunter, har Barcelona også mere interesse i at hente den nykårede, franske verdenmester. 

– Barca er langt mere interesseret i at hente Kanté end Willian. Det er fuldt ud forståeligt, fordi de har ledt efter en spiller som ham i lang tid, fortalte Hunter til Transfer Talk Podcast

– Andres Iniesta er taget videre og er ikke længere ved siden af Sergio Busquets. Busquets' elegance er, som den er, men han er anderledes i forhold til Kanté med sin taktiske evne til at bevæge sig rundt på banen. Kanté er også en ekstremt god fodboldspiller. 

FC Barcelona skal af med Andre Gomes, og på rygtebørsen kan catalanerne sende portugiseren til Stamford Bridge, mens Chelsea sender Kanté den anden vej. 

Annonce