Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spanien ville låne Benitez til VM

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.07.2018 Kl. 10:37
Det spanske fodboldforbund overvejede at låne Rafa Benitez til VM-slutrunden efter fyringen af Julen Lopetegui.

Det spanske fodboldforbund tog kontakt til Newcastle for at forhøre sig om chancerne for at låne Rafa Benitez som træner under VM-slutrunden.

Det skriver TEAMtalk.

Der var kaos få dage før Spaniens åbningskamp, da det nationale fodboldforbund afskedigede Julen Lopetegui efter den daværende landstræner blev udnævnt som ny Real Madrid-træner.

Derfor rettede det spanske fodboldforbund kortvarigt sigtet mod Rafa Benitez, inden man i stedet valgte at benytte assistenttræneren Fernando Hierro i stedet.

Rafa Benitez har også selv bekræftet, at der var en chancen for, at han kunne have stået i spidsen for sit hjemlands udvalgte i Rusland.

– Der var måske en chance, men jeg er i Newcastle og er glad her. Der var en chance. Der var rygter om det, sagde Benitez, da han blev adspurgt om dét under Newcastles pre-season lejr i Irland.

Hvem ved, om Benitez kunne have ført Spanien længere i slutrunden. Faktum er, at landet, der var blandt de store forhåndsfavoritter, røg ud til værtsnationen Rusland i straffesparkskonkurrence i ottendedelsfinalen. 

Annonce