Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton-winger med to mål: Jeg kan blive bedre end Mané

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.06.2020 Kl. 13:49

Moussa Djenepo har Sadio Mané som sit store idol, men selvtilliden fejler intet, og Southampton-wingeren er overbevist om, at han kan blive endnu bedre end sit forbillede i fremtiden.

– Sadio er en stor inspiration for mig. Jeg kan lide ham, og han er en stor spiller. Men jeg tror, jeg kan blive bedre end ham, hvis jeg arbejder hårdt. Sadio er en stor spiller, mens jeg stadig er ung og skal lære mere, siger Djenepo til TalkSport.

Wingeren fra Mali har ret i, at han har tiden på sin side. Mens Mané er fyldt 28, er Djenepo endnu kun 21, men hvor der er aldersforskel, er der også stor forskel i de to spilleres sæsonstatistik.

Liverpool-stjernen har scoret 14 Premier League-mål og registreret ni assists, mens Djenepo har lavet to af hver.

Saints-talentet anerkender dog også, at der er et stykke vej endnu, før han matcher eller overgår Manés niveau.

– Vi må se i fremtiden. Jeg vil gøre mit bedste for at blive den næste Sadio Mané, siger Djenepo.

 

Annonce