Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton tager afsked med respekteret vice-bestyrelsesformand

Af Morten Bruun Jørgensen
08.11.2018 Kl. 12:14
Southampton har taget afsked med klubbens respekterede vice-bestyrelsesformand, Les Reed.

Siden 2010 har Les Reed haft ansvaret for de fodboldrelaterede anliggender i Southampton, og det har han høstet stor ros for, men nu er den 65-årige englænder fortid i Premier League-klubben.

Southampton begrunder afskedigelsen med, at det er tid til at få nyt liv ind i klubben og få bedre resultater.

– Jeg vil gerne takke Les for de otte års hårdt arbejde og dedikation, han har givet Southampton. Hans tid i klubben vil blive husket for det fine arbejde, han har leveret i form af at få klubben op gennem rækkerne og etableringen i Premier League, siger bestyrelsesformand, Ralph Krueger, til klubbens hjemmeside.

Southampton har indledt jagten på en erstatning for Les Reed, men klubben vil ikke forhaste sig.

Annonce