Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Souness om Pogba: Han skulle have haft rødt kort

Af Gustav Tornby
14.01.2019 Kl. 08:22
Graeme Souness mener, at Paul Pogba skulle have haft rødt kort, da Manchester United søndag slog Tottenham med 1-0.
Paul Pogba blev i løbet af anden halvleg vist et gult kort af dommer Mike Dean i en duel med Dele Alli. 
 
Det medførte efter kampen en debat i Sky Sports-studiet mellem Jamie Redknapp og Graeme Souness, der før i tiden har været én af Pogbas kraftigste kritikere. 
 
Jamie Redknapp mente, at det i situationen var fint med et gult kort. 
 
– Jeg har selv lavet samme træk. Jeg husker at få et rødt kort med tilbagevirkende kraft for Tottenham mod Everton, da jeg ramte Tim Cahill. Han forsøger at rulle henover bolden for at beskytte den, fortæller Redknapp og forklarer: 
 
– Det er ikke ondsindet. Det ser ud som et rødt kort, men det synes jeg ikke det er. 
 
Den vurdering var Graeme Souness dog ikke enig i. 
 
– Jeg synes der er rødt kort, og det er der ikke en anelse tvivl om. Jeg forstår godt, hvad Jamie siger, men se hvor bolden er og hvor hans fod er. Hvis dommeren ikke ser det som et rødt kort, men har set frisparket, så aner han intet om fodbold, slutter Souness. 
Annonce